Min hund skal i narkose (bedøvelse), hvordan foregår det?

​Aftenen inden operation eller tandbehandling skal hunden faste, hvilket vil sige, at den ikke må tilbydes mad efter kl. 22, den må gerne få vand.

Vi har altid vores patienter i narkose om formiddagen, så de kan være så friske som muligt ved hjemsendelsen om eftermiddagen. Derfor får du som udgangspunkt en morgentid, hvor du kan komme og aflevere din hund. Her vil den dyrlæge, der skal foretage operationen/tandbehandlingen, tage imod dig, og fortælle dig, hvad der skal foregå. Dyrlægen vil altid undersøge hunden inden vi går i gang, så vi er sikre på at den er sund og rask. Er det en ældre hund (over 8 år) anbefaler vi at få taget en blodprøve inden bedøvelsen.

Vi starter med at give din hund en beroligende og smertestillende sprøjte. Hvis du gerne vil sidde med din hund mens den falder til ro og bliver træt, er det også en mulighed. Når hunden er træt tager vi den med ind på operationsstuen/i tandbehandlingen. Her bliver den svøbt i et blødt og varmt tæppe -en Bairhugger (se billede), der kan holde den lun og varm under operationen. Herefter lægger vi et venekateter i forbenet på hunden, så vi har direkte adgang til blodåren. Herigennem kan vi give mere narkosemiddel og smertestillende medicin.

Når hunden sover, får den en tube ned i sit luftrør – herigennem får den ilt og narkosegas. Derefter kobles den til overvågning via en monitor (se billede).​

Vi overvåger altid vores patienter i narkose, da vi på den måde kontinuerligt sikrer os, at patienten har det godt. Via monitoren kan vi holde øje med bla. CO2, Ekg, puls, iltmætning og blodtryk. Disse værdier fortæller os bl.a., om hunden skal bringes dybere ned i narkosen, om den har smerter - og skal smertebehandles yderligere m.m.

Når hunden er færdig med operationen/tandbehandlingen slukker vi for narkosegassen og giver smertestillende (hvis det er nødvendigt). Herefter sidder vi ved hunden indtil den er helt vågen igen. Hjemsendelse af patienter foregår normalt mellem kl. 14 og 16.​

Kontakt os her

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til os på telefon 39 64 37 07 eller sende en e-mail til dyrehospitalet@femvejen.dk 

Du kan også benytte vores kontaktformular.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os på Facebook

Charlottenlund Dyrehospital I/S

Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

CVR: 67131118

Læs Behandling af personoplysninger hos Charlottenlund Dyrehospital.​

Kontaktinformation

Telefon: 39 64 37 07

Fax: 39 64 37 06

E-mail: dyrehospitalet@femvejen.dk

VAGT Telefon: 70 22 11 01

Åbningstider

Mandag - onsdag: 08.00 - 16.30 (tlf.tid ml. 8-16)

Torsdag: 08:00 - 17:30 (tlf'en er åben 8-16.00)

Fredag: 08:00 - 16:30 (tlf'en er åben 8-15)

Uden for normal åbningstid kan du kontakte vores dyrlægevagt på telefon 70 22 11 01