Røntgen, tandrøntgen og ultralyd
På Charlottenlund Dyrehospital har vi både digital røntgen, tandrøntgen samt ultralyd. For at stille den rigtige diagnose er disse maskiner en uvurderlig hjælp i vores daglige arbejde med patienterne.
Vi foretager også røntgenundersøgelser af blandt andet hofter og albuer med henblik på avlsgodkendelse hos Dansk Kennelklub.
Tandrøntgen bruger vi under tandbehandling til at vurdere tændernes tilstand. Tandrøntgen kan bruges til at bestemme hvilke tænder, der bør trækkes ud, og bør bruges efter ethvert tandudtræk for at sikre, at man har fået hele tanden med ud.