Sterilisation af hund​

​Overvejer du at få din hund steriliseret? På Charlottenlund Dyrehospital har vi stor erfaring i sterilisation af tævehunde.

Hvad er sterilisation af hund?

Sterilisation af hunden er en neutraliseringsform, hvor dyrlægen ved en operation fjerner

enten livmoder og æggestokke eller kun æggestokkene.

Begge metoder har samme virkning, men fjerner man kun æggestokkene er selve indgrebet mindre.​

Hvornår skal man vælge sterilisation?

Du kan vælge at lade din hund blive steriliseret, hvis du vil undgå, at den kommer i løbetid,

får hvalpe eller bliver falsk drægtig. Samtidig forebygges livmoderbetændelse og andre sygdomme i livmoder og æggestokke.

Alle tævehunde, der ikke skal bruges til udstilling og avl, vil have fordel af at blive steriliseret.

​Hvis man steriliserer hunden tidligt i livet, nedsætter man risikoen for at udvikle

kræft i mælkekirtlerne (brystkræft). Alle tævehunde har ca. 25 % risiko for i løbet af deres levetid at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Denne risiko nedsættes til mindre end 8% hvis man steriliserer før hundens 2. løbetid, og helt ned til under 1% hvis man steriliserer før hunden har haft sin første løbetid.

Hvad koster sterilisation af hund?

​Vores priser for sterilisation af hund afhænger af hundens vægt. Vores pris er inkl. narkose og medicin, og du kan se vores aktuelle priser her.​

Selve operationen

Ved sterilisation af hund lægger dyrlægen et snit i bugvæggen og fjerner enten æggestokke eller både æggestokke og livmoder. Operationssåret bliver syet med sting, der er skjult under huden. Trådene går i opløsning med tiden og skal derfor ikke fjernes. Der vil de første 3-4 dage normalt være lidt hævelse og rødme omkring såret, men skærm eller bodystocking er ikke nødvendigt.​

Narkose og overvågning

På Charlottenlund Dyrehospital har vi to specialuddannede veterinærsygeplejersker i anæstesi, og de skræddersyer hver narkose til den enkelte patient. Vi overvåger desuden alle vores patienter i narkose via maskiner, hvor vi kan holde øje med bl.a. puls, iltmætning, blodtryk m.m.

På den måde sikrer vi os kontinuerligt, at patienten har det godt, og værdierne fortæller os, om patienten skal bringes dybere ned i narkosen, eller om den skal smertedækkes yderligere.​

​​

Efter sterilisationen

Steriliserede hunde har lettere ved at tage på, end ikke steriliserede hunde, men det problem kan du løse med passende fodring og motion. Det antages, at en sterilisation medfører en nedsættelse af stofskiftet til 80% af det oprindelige. En tilsvarende nedsættelse af energiindholdet i foderet vil være nødvendig for at forhindre overvægt. Til dette formål kan du med stor fordel bruge et kalorielet foder.

Nogle få steriliserede tævehunde vil kunne blive urininkontinente, når de bliver ældre.

Det vil sige, at de ikke kan holde på vandet, når de slapper af og sover, og derfor

kan det dryppe med urin fra dem. Dette problem kan løses med medicinsk behandling.

​Enkelte racer kan få pelsproblemer efter en sterilisation.

Kontakt os for at bestille tid til sterilisation af hund

Du er meget velkommen til at kontakte Charlottenlund Dyrehospital ved Hellerup og Gentofte, hvis du vil høre mere om sterilisation af din hund. Du kan også bestille tid med det samme. Vi tilbyder også kastration af hund eller sterilisation af din kat

Du kan kontakte os på telefon: 39 64 37 07 eller skrive til os på e-mail: dyrehospitalet@femvejen.dk.​

Kontakt os her

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til os på telefon 39 64 37 07 eller sende en e-mail til dyrehospitalet@femvejen.dk 

Du kan også benytte vores kontaktformular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os på Facebook

Charlottenlund Dyrehospital I/S

Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

CVR: 67131118

Læs Behandling af personoplysninger hos Charlottenlund Dyrehospital.​

Kontaktinformation

Telefon: 39 64 37 07

Fax: 39 64 37 06

E-mail: dyrehospitalet@femvejen.dk

VAGT Telefon: 70 22 11 01

Åbningstider

Mandag - onsdag: 08:00 - 16:30

(telefontid: 8:00-11:00 og 12:30-16:00)
Torsdag: 08:00 - 17:00

(telefontid: 8:00-11:00 og 12:30-16:30)

Fredag: 08:00 - 15:00

(Telefontid: 8:00-11:00 og 12:30-14:30)

Uden for normal åbningstid kan du kontakte vores dyrlægevagt på telefon 70 22 11 01