Charlottenlund Dyrehospital er en moderne smådyrspraksis, der behandler hunde, katte og andre mindre kæledyr. Vi kan hjælpe dig, hvis du har brug for gode råd og vejledning, eller hvis du har behov for hjælp til et sygt eller tilskadekommet dyr.
Dygtige og altid fagligt opdaterede dyrlæger
Som dyrlæge har vi respekt for dyrene, hvorfor vi sørger for at holde vores faglige viden opdateret. Vi ved, hvor vigtige kæledyr er for deres ejere. Derfor får dyrene altid den bedste behandling. Vi lægger vægt på, at du og dit kæledyr kan lide at komme hos os. Vi stræber derfor efter at skabe en så hyggelig stemning som muligt.
Udover at behandle dine dyr, når de er syge, skal vaccineres eller kommer til skade, finder du også et stort udvalg af kvalitetsfoder og specialartikler til dit kæledyr. Du kan altid få vejledning om, hvilket foder, dit kæledyr har brug for.
Du kan få dyrlægeassistance døgnet rundt
Du er altid velkommen til at ringe til os på 39 64 37 07 for at aftale en tid til en konsultation hos en dyrlæge, eller for at få et godt råd eller vejledning. Vi har åbent mandag til onsdag fra kl. 08:00-16:30, torsdag fra kl. 08:00-18:30 og fredag fra kl. 08:00-16.30.
Vi er en del af Vagtkreds Nord, hvor vi er blandt fem dyreklinikker, der står til rådighed, hvis dit dyr bliver akut sygt uden for normal åbningstid. Det betyder, at du kan få fat på en dyrlæge døgnet rundt. Ring på vagttelefon 70 22 11 01.
Tandbehandling på hund og kat
Tandbehandling på hund og kat er et område som vi på Charlottenlund Dyrehospital udfører på højeste faglige niveau. Dyrlæge Jacob C Meyer har arbejdet med henviste tandpatienter igennem en lang årrække, og kan derfor tilbyde både almindelige tandbehandlinger i form af tandrensning og tandrøntgen, men også avancerede kirurgiske tandekstraktioner, rodbehandlinger, tandretninger og kæbekirurgi.
Jacob har gennemgået den europæiske efteruddannelse i ESAVS Oral Surgery og ESAVS Dentistry I, II og III samt ESAVS kursus i orthodonti (tandregulering). På nuværende tidspunkt er han i gang med Masteruddannelsen (Master of Companion Animal Clinical Science) med henblik på at blive dansk specialdyrlæge i tandsygdomme (også kaldet tanddyrlæge).
- Sådan kan paradentose forebygges og behandles. Læs mere her
- Tandproblemer hos katte. Læs mere her
- Tandskader (gælder både hund og kat) Læs mere her
- Paradentosebehandling (genopbygning af tabt knogle omkring tanden). Læs mere her