Vaccination af kat

​Skal du bestille tid til vaccination af kat?

Charlottenlund Dyrehospital ved Hellerup og Gentofte tilbyder vi vaccination af kat. Vaccinationen beskytter katten mod at blive syge, hvis den bliver udsat for smitsomme sygdomme. Vacciner indeholder milde udgaver af den pågældende sygdom, som man vil vaccinere imod. Dette vil aktivere kattens immunforsvar og gøre den i stand til at genkende forskellige vira og bakterier, og den vil selv danne de antistoffer, som gør den i stand til at bekæmpe smitten, inden den bliver syg.

​Hvad koster vaccination af kat?

Prisen for vaccination af kat, inkluderer både sundhedscheck og vaccine, og der er ligeledes en lavere pris, hvis du skal have vaccineret to eller flere katte. Alle vores priser kan ses her.


​Hvad vaccineres katte imod?

Katte vaccineres typisk med kernevaccinen, som ALLE katte bør vaccineres med. Dette er Rhinotracheitis, Calicivirus og Panleukopeni (kattesyge og katteinfluenza). Derudover kan der tilvælges Klamydia, Felin Leukæmi og Rabies - alt efter din kats behov.

Hvor ofte skal katte vaccineres?

Killinger bør optimalt set basisvaccineres fordelt på 2 gange. Killinger bør få deres første vaccination omkring 12 ugers alderen og herefter som 16 uger. Herefter vaccineres de én gang årligt, for at sikre et højt indhold af antistoffer i blodet.

Katte, der har gennemgået killingevaccination, anbefales at blive revaccineret hvert 3 år. For katte der er i øget risiko for smitte med katteinfluenza (udekatte, katte som opholder sig på kattepensioner osv.) er årlig revaccination nødvendig, for at opretholde tilstrækkelig immunitet.

En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination mod kattesyge være beskyttet, mens beskyttelse mod katteinfluenza kræver to vacciner med 3-4 ugers interval. Vi tilbyder også vaccination af hunde.

Er der risiko forbundet med vaccination?

Det kan ske, at nogle katte får bivirkninger. Forbipasserende, milde bivirkninger som kan opstå, er en lille øm hævelse ved injektionsstedet, en smule feber og træthed. I sjældne tilfælde kan katten udvikle en allergisk reaktion kort tid efter, og i sådanne tilfælde skal man kontakte sin dyrlæge.​ 

Kontakt os her

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til os på telefon 39 64 37 07 eller sende en e-mail til dyrehospitalet@femvejen.dk 

Du kan også benytte vores kontaktformular.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg os på Facebook

Charlottenlund Dyrehospital I/S

Bernstorffsvej 246, 2920 Charlottenlund

Klik her for rutevejledning

CVR: 67131118

Læs Behandling af personoplysninger hos Charlottenlund Dyrehospital.​

Kontaktinformation

Telefon: 39 64 37 07

Fax: 39 64 37 06

E-mail: dyrehospitalet@femvejen.dk

VAGT Telefon: 70 22 11 01

Åbningstider

Mandag - onsdag: 08.00 - 16.30 (tlf.tid ml. 8-16)

Torsdag: 08:00 - 17:30 (tlf'en er åben 8-16.00)

Fredag: 08:00 - 16:30 (tlf'en er åben 8-15)

Uden for normal åbningstid kan du kontakte vores dyrlægevagt på telefon 70 22 11 01